fbpx
turmad kan med en andelse besvær være rigtig lækker

Turmad – de 3 muligheder

Turmad kan gøre hele forskellen på om en tur opleves som god, dårlig eller fantastisk. Der er så meget at fortælle om turmad, at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal starte – så lad os lave en serie og begynde med det overordnede…

Tre muligheder

For mig findes der 3 overordnede måder at tænke turmad på:

  1. Køb det hele færdigpakket og klar til turen
  2. Lav det hele selv ude på turen
  3. Forbered selv det hele inden turen

Jeg vil ikke fortælle så meget om færdigpakket turmad. Det er en nem løsning. Det kan fungere godt på alle slags ture, smager ok, men er forholdsvis dyrt. Det eneste jeg vil sige om færdigpakket turmad er, at det kan gøre det mere overskueligt at tage på tur. Du skal ikke selv røre en finger, du behøver ikke blive i tvivl om tilberedning og mængder og det tager ingen tid at lave. Jeg bruger det også selv på kortere ture, hvis jeg vil være magelig eller hvis jeg ikke kan nå at forberede min egen mad.

“Rigtig turmad”

Jeg vil i virkeligheden heller ikke fortælle så meget om det at lave mad ude på turen. Jeg synes det kan være rigtig hyggeligt at lave mad på tur, hvis det fx. er en sheltertur med en gruppe, hvor vi kan parkere bilerne tæt på. Så slipper vi for at slæbe det for langt. Der er noget hyggeligt og socialt over at bruge tid i lejren. At tilberede maden sammen over bål, grill, trangia eller lign. Her kan alt slags mad lade sig gøre. Ulempen ved at lave maden ude på tur er, at det fylder og vejer meget og kræver mere køkkenudstyr – og så skal der vaskes op.

“Hjemmelavet turmad”

I stedet vil jeg hellere inspirere jer til at gå i gang med selv at lave turmad hjemmefra. Det kan gøres nemt og billigt, og så har du stor indflydelse på smagen. Den største ulempe ved at lave maden selv, er at det kræver forberedelsestid før turen. Til gengæld kan jeg bedre nyde og koncentrere mig om at være afsted på turen og skal bære på mindre. Skal man bevæge sig langt og være selvforsynende, så skal man huske på, at man selv skal bære sin mad. Jo længere tid du er afsted, desto vigtigere bliver det at du ikke har for meget med. For mad er tungt!

I det næste opslag vil jeg gerne sætte nogle tanker i gang hos dig om, hvordan turmad kan udtænkes, forberedes og organiseres. Senere vil jeg lave en serie af opslag om turmad med opskrifter og inspiration til simple måltider ud fra nogle af de erfaringer jeg selv har gjort mig. Vigtigst af alt er, at du gør dig nogle erfaringer selv, og finder ud af hvad du gerne vil spise på tur. Hvilken type mad passer til dine ture og hvor meget du spiser.

3 enkle forslag: morgen, frokost og aftensmad

I mit indlæg Mad på tur – 3 nemme måltider” giver jeg dig en enkel opskrift på hhv. morgenmad, frokost og aftensmad.

Vil du med ud og prøve at lave turmad sammen med os, så kast et blik på vores program af ture og aktiviteter. På de fleste af vores voksenture laver og fordeler vi maden sammen.

Shopping cart

0
image/svg+xml

No products in the cart.

Continue Shopping