“Sikkerhed på tur” er et område der skal være på plads hjemmefra. Er uheldet ude skal man have en køreplan, man bare kan trække frem og følge. Men hvilke forholdsregler skal man tage? Hvad er for meget og hvad er for lidt?
De første overvejelser om sikkerhed
Jo længere tid man ved et uheld, skal bruge på at slå alarm og vente på at hjælpen når frem, jo mere bør man medbringe af udstyr. Det har også indflydelse om man færdes alene eller i en gruppe, og om det er en privat tur eller en kommerciel planlagt tur.
Jeg vil starte med at skrive lidt om, hvad du som privat person kan gøre dig af overvejelser inden afgang. Desuden vil jeg fortælle, hvad du med fordel kan medbringe, alt afhængig af lokation og gruppe størrelse.
Til slut vil jeg også fortælle lidt om vores overvejelser i Nordisk Friluftskompagni når vi planlægger og gennemfører kommercielle ture, samt hvad vi medbringer i rygsækken.
Giv dig til til at finde scenarier
Når du sidder trygt derhjemme med god tid og planlægger din tur, er det faktisk her du kan skabe dig de bedste forudsætninger for en god afslutning på en eventuel ulykke. Derhjemme har du nemlig god tid til overvejelser. Det er her du skal overveje alle tænkelige scenarier, fra dårligt vejr, udstyrsvigt og deciderede ulykker både store som små.
Ved hvert scenarie bør du så finde på en løsning eller alternativ rute. Hvad bør du medbringe for at løse problemet, eller hvilken vej kan du gå for at gøre turen kortere eller lettere. Det er meget nemmere fx at sidde og nærstudere kortet indenfor med en kop kaffe end udenfor i stormvejr i mørke!
En turplan med nødruter
Under alle omstændigheder vil jeg anbefale dig at lave en turplan hjemmefra hvor du beskriver og eventuelt tegner din planlagte rute ind, samt afvigelser hvis det går dårligere end forventet fx pga. vejret. Det kan også være en plan for hvis det går bedre end forventet og der bliver mulighed for noget ekstra. Dette betegner vi som A og B planer hvor A-planen er dit første valg af rute. B-planer er den vej du tager som alternativ fra A-planen, hvis der opstår problemer. Som en ekstra sikkerhed kan man også lave en C plan. C planen er til brug i nød og skal indeholde information om nødhytter, nemmeste vej ud hvis turen skal afbrydes, samt hvor du kan søge hjælp eller støtte.
Repkit – backup til dit udstyr
Udover en turplan bør du både medbringe førstehjælpsudstyr og reparationsudstyr. Hvilket og hvor meget afhænger igen af turens længde, terræn, miljø og aktiviteten. Skal du vandre kan det være smart at have ekstra snørebånd med. Skal du cykle bør du have ekstra slanger og kædeled med osv.
Jo længere din tur er, jo mere bør du regne med kan gå i stykker, og jo mere ærgerligt er det også at måtte afbryde turen pga. udstyrsvigt, da investeringen i tid og kræfter ofte er det større.
Førstehjælp – sikkerhed for dig selv
Førstehjælp kan næsten tænkes på samme måde, men bør relateres endnu mere til hvor nemt det er at få hjælp. Som beskrevet tidligere bør du have mere førstehjælp med jo længere du skal vente. Dette kan så være ved at medbringe:
- Kraftigere plastre og bandager
- Ekstra mad og vand
- Ly og varme som fx et alutæppe til en kort tur
- En sovepose med bivuakpose til en længere tur.
Risikovurdering af tur og aktiviteter
Når vi planlægger kommercielle ture gør vi brug af en risikoanalyse for at skabe mere sikkerhed på turen, som er ovenstående blot i struktureret form. Denne risikoanalyse tager udgangspunkt i tre spørgsmål:
- Hvilken uønsket hændelse og konsekvens kan vi forestille os?
- Hvad er årsagen til denne uønskede hændelse?
- Hvilke tiltag kan vi gøre for at mindske risikoen eller konsekvensen af en uønsket hændelse?
Hos Nordisk Friluftskompani laver vi denne analyse af hver enkelt aktivitet vi udbyder og fører det ind i et skema for hver tur vi tager på. Det er et konkret værktøj som på en struktureret måde sørger for, at vi og vores turvejledere har overvejet alle tænkelige scenarier. Dette opfølges derefter med tiltag for at mindske risikoen for at de opstår, samt overvejelser omkring hvordan og med hvilke redskaber vi kan mindske konsekvensen.
Udbygning af turplan
Udover denne risikoanalyse tilføjer vi også i vores turplan, hvilket specifikt udstyr vi medbringer i både vores reparationssæt og førstehjælpssæt. Det fremgår også af turplanen hvem vi bør ringe til i forskellige nødstilfælde. Derudover er det en god idé at finde ud af, hvor man kan søge lokal hjælp, hvis man ikke behøver decideret redningstjeneste. Ofte kan man fx om vinteren få kontakt til en lokal snescooterkører via nærmeste hotel eller fjeldstue, hvis det fx blot drejer sig om en brækket ski.
En af de største pointer ved al denne forberedelse er at det bliver nemmere at håndtere situationerne derude. Man har nemlig på forhånd har taget stilling til ens handlemuligheder, samt er meget bevidst om hvad man har medbragt. Der er også en mindre risiko for at glemme ting når listerne og turplanen er lavet i god tid.
En anden pointe er at disse turplaner, lister og risikoanalyser med fordel kan deles og efterlades derhjemme hos nogen som kan følge med i ens tur. De kan nemlig være af stor hjælp i tilfælde af en stor ulykke eller hvis man ikke når hjem til tiden. Da disse personer ved hvor du har tænkt dig at færdes, samt hvad man har medbragt. Det gør det det meget lettere og mere effektivt ved en eventuel redningsaktion. Redningstjenesten kan både finde ud af hvor de skal lede og hvor meget de kan regne med du selv kan klare inden deres ankomst.
Hvilket nødudstyr har vi med i rygsækken
Udover at have lavet en turplan og en risikoanalyse for hver tur vi laver hos Nordisk Friluftskompani, så har vi også altid et bestemt indhold i vores rygsæk. Det gælder uanset om det er en dagstur eller længere ture. Mængden af reparationsudstyr og førstehjælpsudstyr kan variere alt efter aktivitet, miljø og gruppe.
Nødsender og GPS som sikkerhed
Vi har hos Nordisk Friluftskompani besluttet altid, på alle ture, at have en InReach med, som er en GPS styret nødsender (emergency beacon). Den fungerer også som en GPS og har topografisk kort. Pointen er at den kan bruges uden mobildækning. Derudover er det muligt at kommunikere via sms og e-mail. Det betyder fx at vi på fjeldet kan bede kontoret om en opdateret vejrudsigt, eller give besked om at vi kommer senere hjem end forventet.
Med os har vi selvfølgelig også altid mobiltelefon, da det er den nemmeste og hurtigste måde at ringe efter hjælp og kommunikere på, hvis der er mobildækning. Da både InReach, GPS og mobil bruger strøm er det også et must at have en powerbank med så vi kan lade det elektroniske udstyr op undervejs.
Afskærmning og varme
Som nødudstyr bruger vi også at have et skumliggeunderlag og en vindsæk med på tur. Et skumunderlag er noget af det bedste og sikreste når det gælder isolation, og det er samtidig dejligt at sidde på i frokostpausen. Vindsækken er en stor vind- og vandtæt pose, at sammenligne med det yderste af et telt. Den er igen god i nød for at skærme gruppen og give noget varme, samt noget ro til fx at læse kort, men også i dårligt vejr til at holde pause i.
Andet udstyr som ofte befinder sig i rygsækken er ekstra væske og energi, kontaktoplysninger på skrift. Derudover har vi pandelampe samt årstids- og aktivitetsspecifikt udstyr som sovepose, kasteline, ekstra handsker, ekstra googles, vandtætte poser etc.
Førstehjælp til fjeld og vandring
Som sikkerhed på tur har vi selvfølgelig også altid et førstehjælpskit i tasken, det svinger dog hvor indholdsrigt dette er. På korte ture vil jeg kun have det allermest nødvendige med. Det vil sige til livreddende førstehjælp som enkeltmandsforbindinger til at stoppe kraftige blødninger, samt sportstape til at sikre blødninger, brækkede lemmer og forstuvninger. Ved længere tur og mere krævende terræn vil jeg begynde at tilføje:
- Plaster
- Vabelplaster
- Smertestillende
- Sårstrips
- Brandsårssalve til overnatningsture med brug af gas- eller multifuel brændere
- I forlængelse af brandsår er det også vigtigt at huske solcremen
En udvidelse til førstehjælpspakningen
Sikkerhed handler også om at have væske og energi i førstehjælpskittet! Sukker er en vinder uanset, hvis nogen skulle være diabetikker eller bare blive træt. Ved en alvorlig ulykke hvor de involverede kan være på vej i chok er sukker også godt. I småtingsafdelingen kan der være ting som pincet, negleklipper, vaseline osv.
Til slut bør du også overveje hvilket og hvor meget reparationsudstyr du bør medbringe. Igen har din distance fra hjælp og længden på din tur noget at sige i forhold til sikkerhed. En rygsæk er meget ubehagelig uden et fungerende hoftebælte og fodtøj uden snørebånd. På samme måde kan det være alvorligt hvis din regnjakke ikke er vandtæt pga. en flænge i nakken, så gaffatape eller bedre er næsten altid med i rygsækken hos mig også! Cykelslanger, snetrenser og skistave er aktivitetsspecifikt udstyr sammen med fx lim til en revne i packraften.
Et sidste råd om sikkerhed
Mit bedste råd i forhold til sikkerhed er at have forberedt din navigation, det vil sige at have planlagt og sat dig ind i hvor du ønsker at bevæge dig hen. Desuden bør du have forberedt dig på, at der helt sikkert vil være uønskede hændelser undervejs. Du bør dog ikke nødvendigvis medbringe udstyr til den værst tænkelige situation, hvis denne er højst usandsynlig, det vil faktisk bare øge risikoen på din tur. Dette skal forstås på en sådan måde, at medbringer du for meget, bliver du både langsommere og mere fysisk udmattet af at bære en større vægt – som dermed gør det mere sandsynligt at falde, gå langsommere eller træffe dårlige beslutninger. Så det kan være et argument for at bruge mere tid på overvejelse før afgang, end kræfter undervejs på at bære – og medbring aldrig udstyr som førstehjælp og nødudstyr du ikke kan finde ud af at bruge!
God tur 🙂
