fbpx

Ekspedition på ski fra hytte til hytte

8.750,00 kr.

 –  Det er det store vintereventyr på ski fra hytte til hytte, hvor vi er en lille gruppe der skal dele udsigter, oplevelser og hygge i fjeldhytterne

25. februar  – 3. marts 2024

På denne tur kommer du langt omkring på fjeldet. Det er ekspeditionsoplevelse, hvor du kan få hvilet godt om natten i de fjeldhytter vi passerer. I løbet af turen bliver du del af den daglige rutine med at tø sne, finde vej og passe udstyret.

Turen vil byde på:

  • Skiteknik
  • Fjeldsikkerhed
  • Turliv
  • Rutelægning
  • og massere af fællesskab og hygge

Bemærk

Nordisk Friluftskompagni er slået sammen med Sne & Vand. Det vil sige at alle vores ture overgår til dem, og er stadig båret af den samme struktur og kærlighed til turlivet.

Du kan finde det samlede turprogram her

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 115-1 Kategorier: , Tags: , , , , ,

Beskrivelse

Langfarten på ski fra hytte til hytte

På vores ekspeditionstur på ski fra hytte til hytte kombinerer vi hytternes komfort og det store vintereventyr. Vi skal afsted i flere dage og tilbagelægge en god distance – og så skal vi op på flere toppe undervejs, hvis vejr og føre er til det.

Indhold af skitur fra hytte til hytte

Udgangspunktet for vores miniekspedition er den gamle charmerende Slangen Seter. Her har vi adgang til fællesrum, bad, toilet, køkken og ikke mindst varme. I løbet af den første dag får vi fordelt og pakket udstyret, og sætter afsted. Derfra vandrer vi fra hytte til hytte. Vi gennemgår det fælles og individuelle udstyr inden vi tager afsted, for at sikre at alle er i stand til at gennemføre turen. Men vi forudsætter at du har basiskendskab til vinterpåklædning og -udstyr. Føler du dig usikker kan du til gengæld få tid og plads til at lære det hele at kende på vores miniekspedition fra hytte til hytte.

Turområde vi bevæger os i er et let kuperet terræn der veksler mellem højfjeld og lavere beliggende skovområder. Det er kendt som “den venlige vildmark” og lever op til navnet ved at levere et blødt og rullende terræn det er nemt at færdes i, selv for begyndere.

Ugens sidste overnatning er på Slangen Seter, hvor vi fejrer vores veloverståede tur med en god middag, et glas vin og sauna.

Fælles mad

Nordisk Friluftskompagni står for indkøb af al mad til denne tur. Den første dag hjælpes vi ad med at pakke mad og fordele fælles udstyr, og undervejs spiser vi naturligvis sammen.  Hvis du følger en særlig diæt eller har allergier skal du kontakte os inden tilmelding.

Erfaring og fysik til skituren

Det kræver nogen skierfaring og fysik at tage med på turen. Vi går som sagt langt og har ikke sat tid af til den indledende skitræning. Det er derimod ikke nødvendigt med den store erfaring med at færdes på vinterfjeldet. Vores turledere har lægger ruten sammen med deltagerne, og fortæller løbende om navigation og fjeldsikkerhed, og hjælper med tips og tricks til at holde varmen. På den måde har du godt med erfaring og viden med hjem i rygsækken efter turen.

Transport

Bil: Det nemmeste er at køre til Slangen Seter i bil. Hvis man lejer i Malmø eller Oslo får man fri kilometer. Fra Sverige er der et tillæg for at køre over grænsen til Norge. Husk krav om vinterdæk og at snekæder måske er nødvendigt.

Tog/bus: Alternativt kan man tage fra Danmark med Flixbus eller fly til Oslo. Herfra med tog Vinstra Stasjon. Der kører også tog fra København til Gøteborg og fra Gøteborg til Vinstra. Fra Vinstra kan man køre med Taxa til Slangen (35 km. / 40 min.).

Find togtider fra Oslo til Vinstra på vy.no.

Taxibureau i Vinstra, Norge: Adresse: Telefon: +47 61 29 04 40, Nedregata 49, 2640 Vinstra, Norge.

Onlinegruppe for deltagere

En måned inden turen får du en invitation til en online gruppe for din tur, hvor du løbende op til turen kan holde dig opdateret, få tips og tricks, evt. aftale samkørsel med andre deltagere og modtage kørselsvejledning. Vi deler også en pakkeliste og har plads til at snakke om grej og pakning inden du tager afsted. Derudover er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.

Detaljer om hytte til hytte turen

Destination:  Slangen Seter, Slangslivegen 290, 2643 Skåbu, Norge

Dage: 6 dage

Ankomst: Søndag d. 25. februar 2024 fra kl. 15:00

Afrejse: lørdag d. 3. marts 2024 kl. 10:00

Program

25/2 – Ankomst fra kl. 15.00 (kl. 19.00 mad, præsentation, afstemning af forventninger).
26/2 – Gennemgang af udstyr, pakning og afgang
27/2 – Tur
28/2 – Tur
29/2 – Tur
1/3  – Hjemkomst fra tur, udpakning, fejring
2/3 – Afrejse senest kl. 10.00

Hvad er inkluderet?

  • Overnatning på Slangen Seter (sengelinned/håndklæder medbringes eller lejes ifm. bestilling af turen)
  • Fuld forplejning med morgenmad, frokost og aftensmad (deltagerne står for tilberedning og oprydning)
  • Dansktalende turledere der følger gruppem
  • Fælles udstyr som førstehjælp, kogegrej, brændstof

Følgende skal du selv sørge for

  • Transport til og fra Slangen Seter
  • Personligt udstyr, herunder sovepose til hytterne der godt kan blive kolde, godt underlag, skismøring, rygsæk, tøj ol.
  • Medbringer du egne ski skal det være fjeldski med stålkanter
  • Det er muligt at leje ski (med stave og støvler), når du tilmelder dig
  • Sengetøj (til nætterne ved Slangen Seter) og håndklæde

Shopping cart

0
image/svg+xml

No products in the cart.

Continue Shopping